Idræt efterår 2017

Hjem/Idræt efterår 2017
Idræt efterår 2017 2017-10-27T08:58:58+00:00

 

Produktioner

Sommeren og sensommeren stod på en del større produktioner, der var blandt andet følgende:

Made in Denmark, Himmerland Golf turnering

Idræt var oppe og hjælpe til med opstillingen af arrangementet i form af telte, borde, camps, bannere og meget andet. Alt dette gjorde vi for at få et indblik i, hvor meget arbejde der skal til, for at få store sport events som Made in Denmark op at køre. Vi havde også en enkelt dag, som tilskuere, hvor vi blandt fik set flere professionelle spillere så som Thomas Bjørn, Lucas Bjerregaard, John Daly med flere.

Klostermarksskolen

Idræt har vanligvis afholdt en alternativ idræts dag for Klostermarks skolens 9. klasser, som havde besøg af en tysk venskabs skole. Dagen bød på diverse samarbejdsøvelser og konkurrencer. Blandt andet rafte konstruktioner og æg kast.

Bæredygtighedsfestivalen

Idræt havde i samarbejde med Teater Kamikaze, Musik, Sundhed & pædagogik og Almen undervisningen søsat et stort bærdygtigheds projekt, for ca. 500 foleskoleelever, i samarbejde med Aalborg bæredygtighedsfestival. Idræt stod for et modul der indebar en masse samarbejde øvelser, med mottoet: ”Vi løfter bedst i flok”. Video værkstedet og foto værkstedet dækkede begivenheden godt!

Aktiviteter

I ny og næ er vi på idræt ude og prøve nye og forskellige sportsaktiviteter af, som vi afsætter en hel dag til! Det gør vi for at få prøvet aktiviteten godt af samt for at styrke det sociale fællesskab på idræt, som vi går meget op i!

Golf i Hals

Idræt har blandt andet været en hel dag i Hals golfklub, hvor vi første øvede vores drive, på drive ranchen, her efter var vi ovre og øve vores put og til sidst sluttede vi af med at gå 9 huller på par 3 banen.

O-løb i Gateway’en

I stedet for ”bare” at løbe ud af lige stier og kedelige veje, så tog vi orienteringskortet i hånden, trak i løbeskoene og det varme løbetøj og kørte til Blokhus, hvor vi indtog orienteringsposterne 1 efter 1! Nogle hold var helt oppe at ramme 9 km løb. Dagen blev sluttet af med fælles madlavning over bål, med tid til at snakke om de mange udfordringer og ”farens vild” man havde været udsat for på dagen.

Adventure golf og bowling i Himmerland Golf og Spa Resort

Som en ”fortjeneste” for vores arbejde til Made in Denmark, fik vi en hel aktivitetsdag i Himmerland Golf og Spa Resort, hvor vi fik prøvet deres adventure mini golf bane af og spillet bowling, kun afbrudt af en lækker buffet til frokost!

Aktivitetsdag for Aalborg Produktionsskole

Denne aktivitet var ikke kun for idrætsværkstedet, men alle værksteder på Aalborg Produktionsskole! Værkstederne blev blandet på kryds og tværs og skulle så igennem 10 forskellige opgaver, som en værkstedsunderviser, fra hvert værksted, stod for. Sejren gik fælles til et hold ført an af en teater underviser og et hold ført an af en idrætsunderviser.

Hverdag

På idræt har vi selvfølgelig også en hel normal hverdag der skal køre, og når vi har den så er det med henblik på at dyrke idræt, forbedre elevernes instruktør virke, øve produktioner mm.

Elevprogrammer med Volleybold, Fodbold, Hockey mm.

Eleverne på idræt står selv for meget af idrætten, ved at de nedskriver og planlægger elevprogrammer, her beskriver de detaljeret, hvilken opvarmning der skal være, teknisk træning, regler for sportsgrenen, samt udstrækning og tilbagemeldings spørgsmål. Alt det for at styrke sin rolle som instruktør til kommende produktioner.

MTB og løb

Vi var så heldige at få nye mountainbikes op til sommerferien, så idræt har tit været af sted med henblik på høj puls og teknik træning! Lige i tiden er det sport i Kongshøj der bliver øvet. Ud over MTB bliver der også løbet 2 gange om ugen, som optakt til et halv Marathon program der går i gang januar 2018, da vi igen i år har planer om at deltage med så mange elever fra idræt, som der har lyst til et halv Marathon i foråret.

Crossfit og TRX

Med alt den bevægelse vi har på idræt er det selvfølgelig også vigtigt at holde sig fysisk stærk og konditallet i top, og intet er bedre til det end crossfit og TRX træning, så derfor har vi også dette på programmet ugentlig!

Fremtidige produktioner og aktiviteter

Stævner

Allerede nu er der sat 3 stævner på programmet inden udgangen af året! Der bliver blandt andet et volleyball stævne, et badminton stævne samt et futsal stævne! Vi glæder os rigtig meget til kommende stævner!

Samarbejdsøvelser

Idræt er også i fuld gang med at øve sig op til en produktion for sorggruppen i november og i december går planlægningen af indholdet til alternativ idrætsdag 2018 for alle nordjyske produktionsskoler i gang.

Aalborg Håndbold

For at få så stort et indblik som muligt i sporten og idrættens verden deltager idræt også som tilskuer i ny og næ. Næste gang vi deltager som tilskuere bliver den 22. november hvor Aalborg håndbold skal spille Århus håndbold! Det bliver forhåbentlig en fantastisk kamp.