Eventyret om den forberedende undervisning i DANSK

Hjem/Indlæg/Nyheder/Eventyret om den forberedende undervisning i DANSK

IMG_1181Der var engang ti yndige prinsesser og to flotte prinser. De yngste prinsesser havde hjerner så store som fodbolde, de mellemste prinsesser havde vilje og stort gåpåmod, mens de ældste prinsesser var snusfornuftige som få. De galante prinser søgte til stadighed at imponere de yndefulde prinsesser med visdom og kloge ord. Og det gjorde de godt.

Hele tre dage skulle alle arbejde hårdt, for sådan havde den onde dansklærer befalet det. Hver morgen besteg de ti prinsesser og to prinser de mange trappetrin til skolens gyldne tårn, her sad de stille den hele lange dag, mens de digtede, analyserede og læste alverden støvede tekster. De skrev til deres fingre hævede fælt, læste til deres øjne blev tunge og diskuterede til deres stemmer var hæse.

For hver dag der gik, blev de ti yndige prinsesser og de to flotte prinser klogere og klogere. Tårnets mange trapper blev lettere at bestige, alle voksede de med opgaven og følte sig klar til nye eventyr på de ganske særlige skoler for kvikke prinser og kloge prinsesser. Se, det var tid til nye udfordringer og mon ikke alle prinser og prinsesser vil klare den videre færd med stor succes.

 

Held og lykke J

Mathilde, Line, Thorleif, Nichlas, Kristine, Kate, Line, Ida, Lotte, Jasmin, Katrine, Tatiana

IMG_1175 IMG_1176 IMG_1177 IMG_1178

2017-01-17T14:02:36+00:00 juni 20th, 2016|

About the Author: