Idræt

Så har vi for alvor bevæget os mod sommeren! På idræt har vores aktiviteter og produktioner derfor også taget meget mere udgangspunkt i udendørs aktiviteter og produktioner. Nedenfor har vi nævnt et udsnit af dem og vist billeder her af.

Produktioner

Vinterens produktioner stod primært på indendørs stævner i form af Volleybold stævne den 15. november 2017, Badminton stævne den 6. december 2017, futsal stævne den 12. december 2017, Indendørs fodbold stævne den 24. januar 2018 og Volleybold stævne den 31. januar 2018. Meget af det med henblik på Hjallerupstævnet.

Hen mod sommeren er vi som sagt gået meget mere udendørs så der har produktionerne bestået af alternativ idræt mm. Vi har blandt andet haft Crossfit med EUD 10. klasser den 23. og 24. maj 2018, afholdt Alternativ idrætsdag for alle nordjyske produktionsskoler den 30. maj 2018, været ude ved Vesterkæret skole og arrangeret postløb med samarbejdsøvelser for en 2. klasse den 12. juni 2018 samt afholdt en alternativ idrætsdag for hele indskolingen på Kærby skolen den 14. juni 2018.

Aktiviteter

Ud over egne produktioner har vi også deltaget i nogle aktiviteter så som stævner, her under har vi blandt andet deltaget i Hjallerupstævnet den 8. februar, hvor vi vandt sølv i fodboldens A gruppe og guld i volleyboldens A og B gruppe.

Vi har også deltaget i Kvalifikation til DM i floorball og høvdingebold den 6. marts, hvor vi kvalificerede os i begge kategorier og derfor deltog i DM i floorball og høvdingebold den 22. marts, hvor vi løb med guldet i floorball!

Hverdag

Hverdagen på skolen har siden årsskiftet gået med blandt andet masser af elevprogrammer som altid, hvor eleverne har fokus på egen udvikling af didaktiske overvejelser mm. Der ud over har den også stået på en masse løb med henblik på ½ maraton den 30/6.

Generelt er alt idrætten og undervisningen også flyttet udenfor, så friluftslivet er også kommet meget mere i spil. Der er blandt andet blevet lavet morgensamling i det fri med morgenmad over bål efterfulgt af orienteringsløb

Så har der også været en masse forberedelse til diverse produktioner, herunder også til alternativ idrætsdag for alle de nordjyske produktionsskoler.

Med det gode vejr har vi også taget hul på vandaktiviteterne her under også kano sejllads, så der har blandt andet blevet trænet kæntring af kano ude i Vestre Fjordpark (Friluftsbadet) og sejlet op og ned ad Ryå.

Op stil sommerferien

Der er stadig lidt tid til at vi går på sommerferie endnu, og her på idræt har vi da også et godt pakket program ind til ferien, vi skal blandt andet i gang med golfen igen, så vi tager til Hals golfklub og træner på par 9 banerne.

Så har vi også godt og vel 20 elever der skal med til Bonderøvsløbet den 30. juni, hvor der er elever på både 7, 14 og 21 km ruten.

Igen i år tager vi med håndværk til Nibe og hjælper med opsætningen til Nibe festival og så har vi da også lige et stævne i form af et fodboldstævne, som vi afholder den 4. juli.

2018-06-20T18:57:40+00:00 juni 20th, 2018|

About the Author:

LikeBox

Facebook By Weblizar Powered By Weblizar

Seneste indlæg