Idræts nyheder

Hjem/Indlæg/Nyheder/Idræts nyheder

Produktion af stævner og deltagelse i andres

Her i overgangen fra vinter til forår, kan vejret være lidt drilsk, hvorfor idrætsværkstedet producere en masse indendørs stævner, herunder stævner i fodbold, volleybold, badminton, høvdingebold mm. hvor vi altid har nogle dejlige stabile gengangere der deltager.

Vi har desuden også deltaget i andres stævner, herunder RANPRO Cup, et fodboldstævne afholdt af Randers Produktionsskole, hvor vi gik fra med sejrspokalen. Kvalifikations stævne til DM i høvdingebold, afholdt af Firma Idræt, hvor vi desværre ikke gik videre til finalen. Hjallerup stævnet, afholdt af PS Nord, hvor vi gik med guld og sølv i volleybold samt pokalen i b-rækken til fodbold.

Forberedelse til forårsevent:

Men nu hvor foråret er kommet og vejret begynder at vise sig fra sine gode side af, begynder de udendørs produktioner også så småt at banke på døren. For os her på idræt, er vi som de andre værksteder, også en del af vores forårseventet den 25. april.

Eleverne på idræt har blandt andet lavet elevprogrammer og øvet dem igennem således, at der er et gennemøvet og skarpt program til selve dagen med fodbold, volleyball, floorball, touchball og TRX på programmet – sideløbende med nogle samarbejdsøvelser.

Idræt har som en del af reklamationen op til forårseventet uddelt lige omkring 3.000 flyers i Aalborg Øst området.

Forberedelse til alternativ idrætsdag

En anden stor produktion der snart melder sin ankomst er Alternativ Idrætsdag i maj, hvor idræt har inviteret alle Nordjyllands produktionsskoler. Vi regner med, at der i år bliver ca. 400 deltagere!

Idræt er lige nu i fuld gang med at prøve de nye opgaver af, lavet af eleverne, der har omdrejningspunkterne ”Samarbejde”, ”Konkurrence” og ”Underholdning”.

2017-04-19T12:42:42+00:00 april 19th, 2017|

About the Author: